En rejse til Sicilien, Middelhavets største ø, har utrolig meget at tilbyde. Bliv forelsket i det smukke landskab, de frodige kyststrækninger og alle havets blå nuancer. Oveni det er der den italienske mad med et siciliansk twist - så bliver det ikke bedre!

Mere om rejsemålet

På Sicilien føles det som om, at tiden er gået i stå, og der er stadig meget af det ægte Sicilien tilbage. Med sin beliggenhed midt i Middelhavet har Sicilien periodevis været besat, hvilket ses tydeligt i de bygninger, der bærer spor af både islamisk, normandisk og byzantinsk arkitektur. Øens hovedstad Palermo ligger på den nordlige del af øen og blev grundlagt allerede i 700-tallet f. Kr.

Seværdigheder på Sicilien

Der er meget at opleve under dit besøg på Sicilien. Bare det gamle bymiljø er en seværdighed i sig selv. Besøg Herkules’ tempel i den flere tusind år gamle by Cefalù, se det græske amfiteater i Taormina, eller besøg den lille bjergsby Castilbouno, hvor Godfather blev filmet.

Etna

Hvis du vil være aktiv på ferien, så har Sicilien meget at tilbyde. Bestig og udforsk Europas største og mest aktive vulkan Etna helt tæt på. Vandringen tager ca. fire timer frem og tilbage, men det er også muligt at tage svævebanen fra Rifugio Sapienza.

Markeder og små butikker på Sicilien

Hvis du elsker shopping, så har Sicilien frem for alt keramik, papyrus malerier, smykker af lavasten i småbutikker og på markederne. Besøg fiskemarkedet i Catania, som bliver kaldt for et af verdens bedste. Her kan du, udover fisk, købe grøntsager, frugt, ost samt lokale krydderier.

Mad på Sicilien

På Sicilien finder du det italienske køkken krydret med sicilianske specialiteter. Øen er primært kendt for sine friske fiske- og skaldyrsretter, men også for sin tomatbaserede pastasovs med kapers. Til den søde tand findes der både det sicilianske lækkeri; cannelloni og den italienske is; gelato. Sicilien har ligesom resten af Italien caféer på hvert et gadehjørne, hvor du kan nyde en espresso.