Suite Hotel Eden Mar
Suite Hotel Eden Mar er et dejligt og populært hotel i Lido-området, lige uden for Funchal. Her har du adgang til flere pools, opvarmede indendørs pools, restauranter og barer samt en dejlig have. Lidos havpools ligger bare 100 meter fra hotellet.
Suite Hotel Eden Mar er en del af Vila Porto Mare Resort som også består af flere hoteller, herunder Vila Porto Mare. Faciliteterne på disse hoteller kan bruges af alle hotellets gæster.
Hotellet er centralt beliggende i Lido-området, og til Funchal er der ca. 2,5 kilometer. Vejen er kuperet, men på vejen kommer du forbi flotte parker, og du kan stoppe op og drikke en kop kaffe på en hyggelig cafe og nyde udsigten. I Funchal venter katedralen fra 1400-tallet, blomstermarkedet og selvfølgelig mange butikker, gallerier, restauranter og svævebanen op til den botaniske have.
Der er to poolområder, et på Suite Hotel Eden Mar og to ved Porto Mare, hvoraf det ene er en børnepool opvarmet til ca. 26 grader. Jacuzzi. To opvarmede indendørs pools, en på Suite Hotel Eden Mar og en på Porto Mare. Parasoller ved de udendørs pools. Solstolene finder du ved de forskllige pools, også indendørs pools. Poolhåndklæder kan lånes.
På Suite Hotel Eden Mar er der restauranten Alfama. På de nærliggende resorts, er der flere restauranter og barer at vælge frit imellem.
På Hotel Vila Porto Mare finder du Atlântida Restaurant, hvor du kan spise morgenmad eller middag med udsigt over poolen og haven. Alfama Restaurant har klassiske portugisiske retter på menuen. Poolbaren Varanda har kølige drinks og enklere, lette måltider. På Portofino Bar kan du nyde snacks, Afternoon Tea eller drinks. Il Basilico Madeira serverer italienske retter, og Oceano Bar har livemusik og forfriskende drinks.
Resortet har et stort udvalg af forskellige aktiviteter. Fitnessrum og spa (aldersgrænse 16 år). Den fine spa indeholder hammam og sauna og et stort udvalg af behandlinger - alt sammen mod betaling. Vandaerobic. Tennis, squash, boule, minigolf, bordtennis og billard - alt sammen mod betaling.
Gratsi wifi på hele området. Strygejern og strygebræt kan lånes, spørg venligst i receptionen. Der er mulighed for parkering mod betaling.
Måltider
Ingen måltider indgår.
Kan tilkøbes:
Morgenmadsbuffet
Halvpension (morgenmads- og middagsbuffet)
Hvis du tilkøber halvpension, indgår også julemiddag (24/12) og nytårsmiddag.
Måltider som del af halvpensionen skal indtages i buffetrestauranten. Du kan også spise morgenmad i à la carte-restauranten Alfama Restaurant. Ønsker du at spise middag i en af resortets øvrige restauranter, kan du lave en bordreservation i receptionen. Her får du et værdibevis på 17 EUR til at bruge som delbetaling.
Faciliteter
Pool
Børnepool
Fitnessrum
Wifi på værelset
Bar
Beliggenhed
Portugal, Madeira, Funchal
100 m til stranden, 50 m til centrum
Bedømmelser
8,2
/10
Priser og certifikater
CUSTOMER CHOICE AWARD
Hotellet har modtaget udmærkelsen på baggrund af vores egne gæsters vurderinger.