Benyt dig af muligheden for at opleve et af de mest trendige rejsemål i Mellemøsten - Qatar! Qatar ligger på den arabiske halvøs nordøstlige kyst og har noget for enhver smag. Her kan du nyde afslappende dage på stranden, shopping i fantastiske miljøer og inspirerende besøg på kunstmuseer. Qatar er en fantastisk blanding af ørkenlandskab og multikulturel storbypuls.
Populære rejsemål - Qatar
Se alleMere om rejsemålet
Qatar er Emiratet, som ligger på den arabiske halvøs nordøstlige kyst ved Den Persiske Bugt. Qatar er kun 160 km lang, lige så stor som Skåne, og har syv kommuner. Trods størrelsen er det et af verdens rigeste lande, med en stærk kulturarv og personlighed.
Med sit ørkenklima og skønne temperaturer tilbyder Qatar en dejlig ferie i vinterhalvåret. Ved den 700 km lange kysttrækning i Den Persiske Bugt findes mange lavvandede, gyldne sandstrande. Hotellerne i Qatar er luksuriøse og relativt nye. Om aftenen kan du nyde dejlig mad på en af landets restauranter eller bliver underhold på en club.
Strandliv, museer og shopping i Qatar
I hovedstaden Doha kan du mikse sol og strand med museer. Doha er nemlig fuld af forskellige slags museer, hvoraf Museum of Islamic Art er Qatars mest kendte. Gå ikke glip af den tilhørende park, der tilbyder en rolig oase midt i Qatar. I shoppingcentret Villagio venter masser af shopping, der desuden er momsfri, mens du i Souq Waqif kan handle mere lokale varer fra Mellemøsten.
Der findes masser af strande i Qatar. I Dohas bykerne er der mange strande, der hører til hotellerne. Har du lejet bil, kan du tage til flere strande udenfor Doha, som er helt fantastiske. Sealine Beach i Mesaieed, Fuwairit Beach og Dukhan Beach er tre gode eksempler. Zekreet Beach i Qatars tredje største by, Al-Rayyan, er også smuk med sine stenformationer.
Oplevelser i Qatar
The Pearl er en kunstig ø i Doha, der strækker sig over fire millioner kvadratmeter. Her bor og arbejder mange tilflyttere. Nyd udsigten til de mange luksusbåde i havnen, gå en tur i shoppinggaden med 650 butikker og nyd masser af dejlige restauranter.
Katara Cultural Village er en kulturby beliggende i Doha. Her har man forsøgt at samle al islamisk kultur i samme kvarter. Du kan således nyde forestillinger i det marmorbeklædte amfiteater, opleve en opera og se de smukke moskeer med gulddetaljer. Til området hører en 1,5 km lang sandstrand, hvor du kan bade, tage en tur i vandcykel eller padle kajak.
Khor al Adaid er en sø midt i ørkenen, ca. 60 km fra Doha. Dette utrolige sted er ikke kun et naturreservat på UNESCO's verdensarvsliste, den har også eget økosystem. Det er et af de få steder i verden, hvor havet strækker sig så langt ind i ørkenen. Når man taler om ørkenen, så er det selvfølgelig et must at prøve en ørkensafari, når man er på ferie i Qatar. Det er et fantastisk syn, når det hvide sand møder solnedgangen. Kombinér en ørkensafari med barbecue på stranden og få en ferieoplevelse, du sent glemmer.
Tidsforskel
Dansk tid +2 timer om vinteren.
Valuta
Valutaen i Qatar hedder Qatarisk rial (QAR). Tjek aktuel dagskurs i dit pengeinstitut.