Hvis du ønsker en afslappende ferieoase, så skal du rejse til Maspalomas. På den kilometerlange sandstrand trives børnefamilier og solnydere. Det er en dejlig og anderledes oplevelse at gå i de smukke sanddyner i Maspalomas-ørkenen. Når det er tid til at udforske omgivelserne, har Apollo mange forskellige og inspirerende udflugter.
Populære hoteller - Maspalomas
Se alleMaspalomas Resort by Dunas
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Maspalomas
Fra 5.880 kr.
Canary Garden Club - vinter 23/24 & sommer 24
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Maspalomas
Læs mere
Mirador Maspalomas by Dunas
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Maspalomas
Fra 4.935 kr.
Cordial Green Golf
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Maspalomas
Fra 4.287 kr.
Mere om rejsemålet
Følger du stranden mod syd, breder de smukke sanddyner i Maspalomas-ørkenen sig ud foran dig. Sandet er blødt, bølgende og bredt ud over et stort område. Det minder om et hav i bevægelse. Sanddynerne indbyder til lange vandreture i det varme sand, hvor man kan nyde den smukke udsigt og folkelivet.
Afslappende atmosfære
Maspalomas er en rolig og afslappende ferieoase med lav hotelbebyggelse, brede gågader og svajende palmer, helt modsat sin hektiske naboby Playa del Inglés. Selvfølgelig findes her både restauranter og gode shoppingmuligheder, og vil du have mere liv og aktivitet, er der ikke mere end få minutter til Playa del Inglés med taxi eller bus.
Sandstrand
Stranden er flere kilometer lang og enhver soldyrkers drøm. Her trives børnefamilier, selvom det ind imellem blæser meget. Fra stranden kan man ride på kamel ud i Maspalomas sanddyner. Windsurfing og kitesurfing er også meget populært i dette område. Børnene fristes især af badelandet Aqua Sur og forlystelsesparken Holiday World, som er populære udflugtsmål. Strandområdet mellem Maspalomas og Playa del Inglés er forbeholdt naturister.
Aktiviteter i Maspalomas
Børn lokkes især af forlystelsesparken Holiday World, som er et populært udflugtsmål og et afbræk fra strandlivet. For dem, der kan lide at spille golf, er der flere fine golfbaner i Maspalomas. De gyldne klitter og det blå hav danner en smuk kulisse for banerne.
Vil du shoppe under din ferie i Maspalomas, er du tæt på både de store shoppingcentre i Playa del Ingles og de eksklusive mærkebutikker i nabobyen Meloneras.
Transfer
Fra lufthavnen med bus til første hotel i Maspalomas ca. 30 min. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Under karnevallet kan der forekomme længere transfertider i byen. Dette kan også medføre at nogle veje er spærret, og det kan derfor være nødvendigt at bære sin bagage et længere stykke fra transferbussen til hotellet. Læs mere om karnevallet.
Strande
Stranden er lang og bred med vandsportsaktiviteter og solstole.
Apollo Service er gældende i perioden 30. september-6. april 2024. I øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.