Transfer

Fra lufthavnen Reina Sofia til vores hoteller i Los Cristianos ca. 20 minutter, til Playa de las Américas ca. 30 minutter, til Los Gigantes/Playa de la Arena ca. 1 time og til Puerto de la Cruz ca. 1,5 time med bus. Apollos rejseleder følger normalt ikke med på transferbussen.

Vær opmærksom på at pasnummer skal oplyses til myndighederne på Tenerife inden videre rejse til La Gomera, dette sørger vores rejseleder for.

Strande

I Playa de las Américas, Costa Fânabe, Adeje og Los Cristianos samt langs sydkysten findes flere anlagte sandstrande. I Puerto de la Cruz og Los Gigantes/Playa de la Arena ligger lavastrande. Understrømme forekommer, flagsystem findes på flere strande.

Aktiviteter

Playa de las Américas, Los Cristianos, Los Gigantes og Puerto de la Cruz har en bred vifte af sportsmuligheder f.eks. tennis, squash, dykning, ridning, golf, vandski, windsurfing, parasailing m.m.

Værd at vide

Hvert år i februar/marts afholdes det storslåede karneval i Santa Cruz med optog og masser af fest i gaden. Det er det næststørste karneval i verden, kun overgået af karnevallet i Rio de Janeiro. På samme tidspunkt afholdes karneval i Puerto de la Cruz. Karnevallet kommer som regel til Los Cristianos en til to uger efter, at det slutter i Santa Cruz. Santa Cruz, Los Cristianos og Puerto de la Cruz er mest berørt af festlighederne, men også andre byer, som ikke har eget karneval, har evt. små lokale karnevaller. Der vil være fest og dans i gaderne til sent ud på natten, og musik og natteliv kan virke forstyrrende på visse hoteller. Hvis gader er afspærret, kan vores gæster risikere at skulle gå nogle hundrede meter til/fra hotellet ved bustransfer.

Transport

Gode lokale busforbindelser på øen. Relativt billigt at køre i taxa. Mulighed for leje af bil, cykel og scooter.

Natteliv

Playa de las Américas har mange restauranter, barer, diskoteker og dansesteder. Los Cristianos og Los Gigantes/Playa de la Arena er lidt mere rolige, men selv her findes restauranter, barer og caféer. Puerto de la Cruz byder bl.a. på nogle af Tenerifes bedste restauranter og den berømte botaniske have.