Edinburgh ­– Skotlands hovedstad og Storbritanniens anden største turistby – og passer perfekt som weekendrejsemål. Edinburgh er en perfekt by for skønne gåture, der emmer af historie og spændende arkitektur. Book din weekendrejse til Edinburgh med Apollo.

Mere om rejsemålet

Edinburgh er bygget på syv bakker og er fuld af spændende historie og fantastiske udsigter. Byen er opdelt i to dele, Old Town fra Middelalderen og New Town fra 1700-tallet som blev bygget som nødløsning til den voldsomme befolkningsstigning. Forskellen på de to bydele er tydelig, Old Town er som en labyrint med smalle stræder og store torve og de gotiske huse er høje og smukt udsmykket. I New Town er gaderne i stedet brede og lige, husene er i georgiansk stil i sandsten.

Den mest kendte gade i Edinburgh er The Royal Mile, som går mellem det pampige Edinburgh Castle og dronning Elizabeths skotske residenspalads, Palace of Holyroodhouse. Langs med den brostensbelagte gade, som er en engelsk mil lang, ligger pubber, caféer, butikker og museer.

Seværdigheder

Edinburgh Castle rummer flere museer, blandt andet Scottish National War Memorial og National Gallery of Scotland, med værker af blandt andet Rembrandt, van Gogh og Monet. Langs The Royal Mile ligger flere af Edinburghs seværdigheder. For whiskydrikkere er et besøg på Scotch Whisky Heritage Centre et besøg værd. En guidet visning går gennem hele whiskyfremstillingens proces og afsluttes med smagsprøver. På People’s Story fortælles om Edinburghs historie ur folkets perspektiv fra Middelalderen til i dag.

St Giles Cathedral

I centrum af The High Street eller The Royal Miles, som den også kaldes, ligger St Giles Cathedral fra det 12. århundrede. Her kan du se den smukke og imponerende arkitektur, lytte til musik og overvære koncerter.

En populær vandretur er at gå op på Edinburghs højeste bakke, Arthur’s Seat. Fra toppen har du en fantastisk udsigt. Også Calton Hill er et besøg værd med sin promenade, her oppe findes blandt andet National Monument, en kopi af Parthenon i Athen.

For den kulturinteresserede er Edinburgh især det perfekte sted i august. Da starter Edinburgh International Festival, Edinburgh Fringe Festival og Edinburgh Book Festival og viser Europas største kunst- og kulturfestival. Desuden finder den litteraturintresserede et flertal kendte steder i Edinburgh, blandt andet var det på caféerne langs The Royal Mile, hvor Harry Potter blev til og det lille kapel Rosslyn Chapel, der er kendt for Da Vinci-koden.

Shopping

Edinburgh er perfekt for den shoppingglade, tilpas stor og nem at finde rundt i. Det bedste shoppingstrøg er Princes Street i New Town, med flere internationale varehuse og designbutikker. På parallelgaden George Street og langs hele Royal Mile sælges typiske skotske souvenirs.

Mad, drikke og Afternoon tea i Edinburgh

Edinburgh har et stort udbud af både internationale og skotske restauranter til gode priser. Den typisk skotske mad består fremfor alt af laks, skaldyr og selvfølgelig den lokale ret haggis, som serveres med kartoffelmos, mos af kålrabi og en skvat whisky.

Hvis du vil have en drink, spise en god middag, prøve den skotske whisky eller bare nyde Afternoon tea, så skal du besøge The Dome med den smukke kuppel og det smukke interiør. Lokalerne er fra 1775 og har været både et hospital og kontor for The Commerical Bank of Scotland, og i 1996 blev det renoveret til det smukke og spektakulære mødested, det er i dag. Hvis du vil drikke Afternoon Tea, anbefaler vi, at du reserverer bord i forvejen.