Hua Hin er en sydende turistby med en unik atmosfære. Her finder du en mere traditionel thailandsk karakter end de fleste andre badebyer i Thailand. Byen ligger 180 km syd for Bangkok på en tange med en flere kilometer lang sandstrand, der strækker sig sydpå.
Populære hoteller - Hua Hin
Se alleMere om rejsemålet
Hua Hin er en af Thailands ældste feriebyer og den mest fornemme med sit kongelige islæt. Siden 1920'erne er Thailands kongefamilie og aristokrati draget hertil og kastet glans over byen ved deres nærvær. Men det er også en hyggelig by med ægte thailandsk charme og med et stort udbud af aktiviteter.
Apollos hoteller ved stranden
De fleste af Apollos hoteller i Hua Hin ligger på stranden. Nogle af hotellerne har egen shuttlebus, hvilket gør det muligt at bo i rolige og afslappende omgivelser ved havet og alligevel komme nemt ind til Hua Hin, hvor man kan shoppe, spise og hygge sig, når aftenen falder på.
En dagsudflugt giver minder for livet
Fra Hua Hin kan du tage på spændende udflugter. Langs med kysten ligger badebugter og små fiskerbyer, hvor du oplever den thailandske hverdag og stifter bekendtskab med lokalbefolkningen.
Der findes også spændende udflugtsmuligheder lidt længere væk - River Kwai, smukke nationalparker og de flydende markeder er bare få eksempler.
Shop på markeder
På det populære natmarked i Hua Hin kan du købe tøj, souvenirs og elektronik. Priserne er meget lave, og du får virkelig valuta for pengene. Der findes også mange spisesteder i markedsområdet, der serverer gode, lokale retter til lave priser. I weekenden kan du også besøge det såkaldte Weekend Market, der holder åbent fra onsdag eller torsdag. Her varierer udbuddet fra uge til uge, eftersom det ofte er forskellige sælgere, der møder op.
Renere strande
For at bevare Thailands natur og strande, har de thailandske myndigheder forbudt kommercielle aktiviteter på strandene. Det betyder, at nogle aktiviteter ikke længere er tilladt, f.eks. strandcaféer og udlejning af strandstole og parasoller. Mange af vores film og billeder fra Thailand er taget før de nye regler trådte i kraft, og viser hvordan det så ud før ændringen. Strandene er dog stadig lige så fantastiske som altid, med dejligt sand og skønt badevand.
Transfer
Når du rejser hertil, lander du i Bangkok Lufthavn. Transfer fra Bangkok lufthavn til Hua Hin tager omkring 3 timer og kan købes som et tilvalg hos Apollo.
Strande
En lang sandstrand strækker sig mod syd fra Hua Hin. Stranden er lavvandet, men understrømme og høje bølger forekommer.
Apollo har intet personale på rejsemålet. Vi repræsenteres af vores lokale, engelsktalende samarbejdspartner. Aktuelt telefonnummer fås ved ankomst.