Thailand
Se alle landeNår du rejser til Thailand er det en rejse til gæstfrihedens og smilenes land. Her føler du dig velkommen, så snart du ankommer. I Thailand finder du alle ingredienserne til at skabe den perfekte rejse. Havet er turkisblåt, strandene er kridhvide og maden er fantastisk. For ikke at tale om shoppingen, som er i verdensklasse.
Populære rejsemål - Thailand
Se alleMere om rejsemålet
Centrale Thailand - storby- og badeferie
Det centrale Thailand har både storbyer og dejlige strande. Her ligger Bangkok med sit hektiske storbyliv og kulturelle seværdigheder. Kun et par timer væk ligger badebyen Hua Hin. Den tropiske ø Koh Chang ligger i Siambugten, omgivet af det turkisblå hav.
Paradisøer i det sydlige Thailand
Det sydlige Thailand har en række rejsemål af forskellig karakter. Fælles for dem alle er paradisiske øer, smukke naturoplevelser og fantastiske strande. Turistvenlige Phuket har mange muligheder, både når det gælder strande, aktiviteter og shopping. Krabiprovinsen byder på såvel storby som uberørte steder.
Renere strande i Thailand
For at bevare Thailands natur og strande, har de thailandske myndigheder forbudt kommercielle aktiviteter på strandene. Det betyder, at nogle aktiviteter ikke længere er tilladt, f.eks. strandcaféer og udlejning af strandstole og parasoller. Mange af vores film og billeder fra Thailand er taget før de nye regler trådte i kraft, og viser hvordan det så ud før ændringen. Strandene er dog stadig lige så fantastiske som altid, med dejligt sand og skønt badevand.
Tidsforskel
Dansk tid + 6 timer.
Valuta
Valutaen i Thailand hedder Baht (THB). Tjek aktuel dagskurs i dit pengeinstitut.