Fort Lauderdale har en uendelig sandstrand og forlystelser, du kun kan drømme om. Med sit fantastiske klima både på land og til vands året rundt lokkes par, børnefamilier og pensionister hertil. En rejse til Fort Lauderdale er for alle! Og shoppingmulighederne – de kan få selv de mest standhaftige til at ændre mening.

Mere om rejsemålet

Fort Lauderdale kan beskrives som Miamis mindre kendte lillebror, men den har officielt kælenavnet ”Venice of America”, takket være sine mange kanaler. Her venter brede strande, et skønt hav og et behagligt klima hele året. Fort Lauderdales strandpromenade omgivet af hyggelige caféer, små butikker og et bredt udbud af aktiviteter, hvis du gerne vil lave andet end at ligge på stranden. Prøv f.eks. vandscooter, spil volleyball, tag på snorkeltur eller stå på rulleskøjter langs strandpromenaden.Hvis du elsker at spille golf, findes der næsten 40 golfbaner rundt omkring i Fort Lauderdale.

Shopping i Fort Lauderdale

Er du til shopping, så skal du tage hertil med en tom kuffert – Fort Lauderdale er kendt for sin shopping. En halv time fra det centrale Fort Lauderdale ligger Sawgrass Mills, verdens største outlet med 350 butikker spredt over 220.000 m2. På Sawgrass Mills kan du gøre gode fund blandt kendte mærkevarer. I bykernen findes to shoppingcentre - Galleria Mall og Coral Ridge Mall - med ca. 40 butikker i hver. Her kan du også finde en del lækre ting.

Seværdigheder i Fort Lauderdale

Et absolut must i Fort Lauderdale? Tag på bådtur i byens 500 kilometer lange kanalsystem, forbi luksuriøse villaer, marinaer, palmer og restauranter. Vælg mellem en guidet tur eller gør som lokalbefolkningen, hop i en af de gule vandtaxier, der sejler i kanalerne. I Fort Lauderdale er det normalt at tage en vandtaxi til aftenens restaurant.

Huge Taylor Birch State Park er et dejligt, frodigt fristed i Fort Lauderdale og en perfekt park for dig, som længes efter fred og ro. Tag på cykeltur, gå en lang tur eller tag på kanotur, når du alligevel er der.

Las Olas Boulevard er Fort Lauderdales mest kendte gade. Her findes caféer, gallerier, restauranter og butikker i en skøn symbiose. Los Olas Boulevard udgår fra Fort Lauderdale Beach og 1,6 kilometer senere kan vi garantere, at du er mæt på både indtryk og mad.

Bonnet House er et historisk hus og en skyggefuld oase i Fort Lauderdale. Huset tilhørte en af de første familier, der bosatte sig i Fort Lauderdale. I dag er Bonnet House et museum med smuk kunst og frodige haver.

Restauranter og forlystelsesliv i Fort Lauderdale

Der findes gode restauranter overalt i Fort Lauderdale. Du finder de bedste på strandpromenaden The Strip, langs med kanalerne og på Las Olas Boulevard.

Madkulturen i Fort Lauderdale er bred med madretter fra hele verden. Med tanke på beliggenheden nær vandet, er det en god ide at prøve de lækre fiske- og skaldyrsretter på din ferie i Fort Lauderdale. To lokale delikatesser der er et must at prøve i Florida er krabben ”Stone Crabs” og den verdensberømte Key Lime Pie.