En rejse til Miami tilbyder alt det, som du behøver for at få den bedste ferie. En storby med palmekantede gader, hvide strande, shopping, gode restauranter og forlystelser i verdensklasse. Pensionister, børnefamilier, par - alle lokkes hertil. Klimaet er skønt, og det er varmt både i luften og vandet året rundt.

Mere om rejsemålet

Miami ligger sydligt i Florida, og beliggenheden gør, at klimaet er ekstra skønt her med sol og varme året rundt. Den dejlige kombination af sol, bad og storby gør, at Miami Beach er et rigtig godt valg at holde ferie din næste ferie.

Seværdigheder i Miami

Stranden i Miami er velbesøgt, og langs strandpromenaden jogges, cykles og trænes der som aldrig før. Her er det vigtigt at vise, hvad man kan, og sport er en stor del af amerikanernes liv, ligesom i resten af USA, og det er virkelig en speciel oplevelse at tage ind og se en stor kamp. I Miami er det selvfølgelig det amerikanske fodboldhold "Miami Dolphins", eller en basketball kamp med "Miami Heat".

Udflugter til Everglades og Key West

Hvis du forlader byen for at tage på udflugt, så er der ikke langt til sumpområderne i Everglades. Her er et imponerende dyreliv. Hvis du kører endnu længere væk, kan du via Seven Mile Bridge komme til den lille, men meget populære ø, Key West. Her venter der en skøn caribisk stemning med palmer og kridhvide strande.

Shopping i Miami

Du bliver i hvert fald ikke skuffet over shoppingen i Miami - her er alt mellem himmel og jord. Store kæder, små designbutikker og mærkelige specialbutikker. På Lincoln Road finder du det meste, men der er også Floridas største shoppingcenter Sawgrass Mills, som rummer over 370 butikker.

Restauranter og oplevelser i Miami

Du går sjældent sulten fra et restaurantbesøg i Miami. Som i de fleste byer i USA, er der også her restauranter med smage fra hele verden. Der er mange italienske steder og steakhouses med lækre kødretter. Beliggenheden nær havet gør, at der også er gode fiske- og skaldyrsrestauranter. På Lincoln Road og Ocean Drive finder du et stort udbud af restauranter. Ocean Drive på South Beach er også her du skal tage til, hvis du vil en tur ud senere på aften. Her er store natklubber, men også mindre barer med livemusik. Det er trendigt, og stemningen er velkommende. Kendte personer, modeller og turister mødes på de hedeste natklubber. Hvis du kommer tidligt, har du en stor chance for at komme ind.