Den amerikanske hovedstad og det politiske hovedkvarter har mange historiske statuer, monumenter og museer. Bygningsstilen er kendetegnet ved smukke boulevarder med grønne områder og er ikke en typisk storby med skyskrabere.

Washington, D.C. er en international by, der huser mere end 175 ambassader og kulturelle centre. Madkulturen er derfor meget bred og spændende. Omkring halvdelen af befolkningen arbejder inden for den offentlige sektor efterfulgt af servicebranchen.

Mere om rejsemålet

Historie

Washington, D.C. blev landets hovedstad i 1800, håndplukket af præsident George Washington og bygget på områder, hvor der tidligere kun var sumpområde. I dag er det USA’s politiske centrum.

Shopping

Et af de mest populære steder at shoppe er i historiske Georgetown - som har over 500 butikker. Der er også mange butikker i byens centrum, samt flere store indkøbscentre.

Seværdigheder

Washington, D.C. er centreret omkring politiske og historiske landemærker og museer. Det Hvide Hus og Jefferson Monumentet, bygget til minde om landets tredje præsident, Thomas Jefferson, er absolut et besøg værd. Byen byder på krigsmindesmærker og statuer- Washington, D.C. har i alt over 300 mindesmærker! Smithsonian Institution er USA’s Nationalmuseum og verdens største museumskompleks bestående af 18 museer og gallerier. Smithsonian museer er gratis og indeholder alt lige fra rumfart til afrikansk kunst.