Bur Dubai & Deira
Bur Dubai er en lille ældre og mere lokal bydel i Dubai. I området er der utrolig meget kultur, og på Dubai Museum kan du lære alt om områdets historie. Her bor du også nær mange restauranter og shopping, både i moderne butikker og spændende souker i Deira.
Populære hoteller - Bur Dubai & Deira
Se alleCentara Mirage Beach Resort
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Bur Dubai & Deira
Fra 6.125 kr.
Le Meridien Dubai Hotel & Conference Centre
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Bur Dubai & Deira
Fra 5.651 kr.
Grand Hyatt Dubai
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Bur Dubai & Deira
Fra 6.322 kr.
Canopy by Hilton Dubai Al Seef
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Bur Dubai & Deira
Fra 5.446 kr.
Mere om rejsemålet
Bur Dubai er en roligere lokal bydel beliggende i den gamle del af Dubai. Bur Dubai ligger på den sydlige side af Dubai Creek mod Deira, hvor du finder den populære guldsouk og krydderisouk. På tværs af Dubai Creek kommer du enkelt med en taxibåd, abra. I Bur Dubai er der mange hoteller og lokale restauranter, og det er også her Dubais kulturcentrum ligger.
Dubais kulturhistoriske centrum
De mest populære seværdigheder i Bur Dubai er den store moské Grand Mosque og Dubai Museum, hvor du kan lære alt om beduinernes liv og Dubais begivenhedsrige historie. Museet ligger i Bastakiya, som er et af de ældste og mest stemningsfulde kulturområder i Dubai med kunstgallerier og caféer. Her er et stort marked, hvor du sikkert kan finde en souvenir til minde om din ferie.
Shopping og andre fornøjelser i Deira
Foruden den kendte guldsouk og krydderisouken er her også moderne shoppingcentre i Deira. Størst og mest kendt er Deira City Center med mere end 350 butikker og restauranter. Langs stranden ved Dubai Creek er et strøg og et mylder af små gader, hvor det traditionelle liv leves. Besøg Irish Village, et hyggeligt område med flere restauranter og pubber i irsk stil. I nærheden findes Al Seef. Området er bygget i 2017 og er inspireret af stedets fortid som havn for perlefiskeri. Der er fine shoppingområder, en hyggelig havn og mange restauranter og butikker.
Meget mere af Dubai
På din ferie til Dubai må du ikke gå glip af nogle af Dubais store seværdigheder! Til verdens højeste bygning Burj Khalifa og Dubai Mall i Dubai Downtown er der ca. 9 km. Emirates Mall med sin berømte indendørs skibakke ligger ca. 23 km væk. Det superluksuriøse hotel Burj Al Arab – kendt som verdens eneste syvstjernede hotel, ligger ca. 18 km fra Bur Dubai. I nærheden af Burj Al Arab finder du også det enorme vandland Wild Wadi Water Park med over 30 attraktioner for både store og små – helt sikkert besøget værd! Hotel Atlantis the Palms store vandland ligger ca. 32 km væk.
Her kan du læse mere om alle vores rejsemål i De Forenede Arabiske Emirater.
Tidsforskel
Dansk tid +3 timer.
Valuta
Valutaen i De Forenede Arabiske Emirater hedder Arabiske Dirham (AED). Tjek aktuel dagskurs i dit pengeinstitut.
Transfer
Fra lufthavnen i Dubai til hotellerne tager det ca. 30-60 min. Grundet strikse parkeringsforhold for busser, minibusser og biler i lufthavnen i Dubai lufthavn kan ventetid på 30-60 minutter forekomme. Dette skyldes, at transferbusserne først må køre frem til terminalen, når alle gæster er kommet ud fra bagageområdet. Trafik i lufthavnsområdet kan også påvirke ventetiden i lufthavnen.
Fra lufthavnen i Ras Al Khaimah til hotellerne tager det ca. 1,5-2 timer afhængig af trafiksituationen.
Under nytår kan transfer tage op til 1 time ekstra pga. forskellige events. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Apollo Service er gældende i perioden 30. september 2024-12. april 2025. Øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.