Bur Dubai & Deira
Transfer
Fra lufthavnen i Dubai til hotellerne tager det ca. 30-60 min. Grundet strikse parkeringsforhold for busser, minibusser og biler i lufthavnen i Dubai lufthavn kan ventetid på 30-60 minutter forekomme. Dette skyldes, at transferbusserne først må køre frem til terminalen, når alle gæster er kommet ud fra bagageområdet. Trafik i lufthavnsområdet kan også påvirke ventetiden i lufthavnen.
Fra lufthavnen i Ras Al Khaimah til hotellerne tager det ca. 1,5-2 timer afhængig af trafiksituationen.
Under nytår kan transfer tage op til 1 time ekstra pga. forskellige events. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Pas og visum
Læs mere om pas og visum til De Forenede Arabiske Emirater her.
Tidsforskel
Dansk tid +3 timer.
Aktiviteter
Der findes vandsportsmuligheder flere steder på stranden, tennis på de fleste hoteller, squash på nogle hoteller. Her kan du også få et kursus i ørkenkørsel med jeep, der er mulighed for at låne skøjter til skøjtebanen og du kan stå på ski på en indendørs skibakke.
Sprog
Arabisk.
Valuta
Valutaen i De Forenede Arabiske Emirater hedder Arabiske Dirham (AED). Tjek aktuel dagskurs i dit pengeinstitut.
Skatter og afgifter
Turistskat i Dubai
Der tilkommer en turistskat ved alle overnatninger på hoteller og lejlighedshoteller i Dubai. Turistskatten betales pr. rum og nat til hotellet ved udcheckning. Denne skat er ikke inkluderet i rejsens pris. Skattens størrelse afgøres af hotellets officielle klassificering. Bemærk at Apollos klassificering af hotellet kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering.
1-3-stjernet hotel og lejlighedshotel: 10 AED pr. soverum og nat. 4-stjernet hotel og lejlighedshotel: 15 AED pr. soverum og nat. 5-stjernet hotel og lejlighedshotel: 20 AED pr. soverum og nat.
Værd at vide
Check-in
Ved indcheckning kræver de fleste hoteller et depositum på ca. 200 US-dollar, som tilbagebetales ved afrejsen (beløbet reserveres på dit kreditkort).
Internet
Internettet fungerer ofte langsomt i landet, afbrydelser forekommer.
Alkohol
Ifølge lokale love er det ikke tilladt at servere alkohol visse dage om året. Alkohol er meget dyrt og sælges stort set kun på hotellerne og nogle restauranter og barer. Hvis hotellet ikke sælger alkohol, findes denne info under respektive beskrivelse af hotellet. Toldfrie varer kan handles i lufthavnen både ved ankomst og hjemrejse. Du må frit indfører max 4 liter alkohol pr. person til Dubai. Prisniveauet på mad og drikke på hotellerne varierer meget og følger hotellets standard. Man kan med fordel bestille pension hjemmefra, hvis hotellet tilbyder dette. I emiratet Sharjah er det helt forbudt at indtage alkohol.
Dresscode
For mænd og kvinder anbefaler vi tøj, der dækker skuldre og knæ. Undgå stramtsiddende eller gennemsigtigt tøj. Ved besøg i moské kræves det, at kvinder dækker håret med et sjal. På stranden soler man ikke topløs, og man bør generelt altid tage hensyn til landets kultur og skikke.
Under 21 år
Personer under 21 år må ikke checke ind på hoteller i De Forenede Arabiske Emirater medmindre de er selskab med deres forældre. Har du ikke samme efternavn som dine forældre, skal du kunne vise dit dåbsattest. Er du under 21 år og rejser med en anden voksen over 21 år, kræves en kopi af dine forældres pas, samt en fuldmagt på engelsk. Kontakt ambassaden for mere information. Personer under 21 år må ikke drikke alkohol.
Transport
Fra visse hoteller er der gratis transport til Dubai centrum og til stranden. Derudover er der taxaer der holder ved alle shoppingcentre og hoteller. Taxaer er meget billigt.
Natteliv
Dubai tilbyder mange shoppingmuligheder. Både i de store shoppingcentre og i de iranske kvarterer, eller i krydderikvarteret (Spice souk) og i guldkvarteret (Gold souk). Idet Dubai er først på markedet med det nyeste, kan du med fordel handle mad, guld, krydderier, tøj, sko, solbriller, sportstøj og elektronik. Dubai er told- og skattefrit. I Dubai findes masser af pubber, diskoteker, natklubber og barer der har åbent til langt ud på de sene nattetimer.
Restauranter
Drikkevarer med alkohol kan ikke købes i normalt butikker, men serveres kun i hotellernes restauranter og i barer.