Marriott Resort Palm Jumeirah Dubai
Marriott Resort Palm Jumeirah Dubai ligger i starten af den ikoniske palmelignende ø Palm Jumeirah. Her venter en behagelig og solrig ferie for hele familien! Slap af ved det dejlige poolområde eller på den private sandstrand. Hotellet byder også på flere hyggelige restauranter med noget for enhver smag.
Sol og strand
Her kan du slappe af ved et dejligt poolområde, som byder på både pool til de større og en separat børnepool til de mindste. Den store pool er opvarmet til 22 grader om vinteren. Poolens temperatur kan dog falde et par grader om morgenen, aftenen og i dårligt vejr. Foretrækker du sand mellem tæerne og en dejlig dukkert i det krystalklare hav, har hotellet også en privat sandstrand. Både ved poolområdet og på den private strand tilbydes faciliteter såsom solstole, parasoller og håndklædeservice. Her kan du også benytte lejligheden til at bestille noget forfriskende at drikke fra pool- eller strandbaren.
Fitnessrum og spa
For de aktive er der et fitnessrum, med gratis holdtræning og adgang til fitnessrummet, og det er også muligt at booke en personlig træner mod betaling. Hos Saray Spa, som ligger på hotellet, kan du forkæle dig selv med en skøn massage eller en af de dejlige spabehandlinger, der tilbydes mod betaling.
Restauranter
Hotellet har flere hyggelige restauranter med smagsoplevelser fra alle verdenshjørner. Hvad med italienske smage hos Trattorian Cucina, som blandt andet byder på hjemmelavet pasta og pizza? Eller hvorfor ikke prøve den mexicansk-inspirerede strandrestaurant Senor Pico, som også serverer fantastiske cocktails! Morgenmad, frokost og middag indtages i buffetrestauranten Levantera, og tilkøber du halvpension, er der flere forskellige restauranter inkluderet at vælge imellem, da du kan benytte hotellets kreditsystem med rabat.
Øvrig information
Gratis wifi på hele hotellet, også på stranden.
Måltider
Indgår:
I nogle værelser indgår morgenmadsbuffet, i andre indgår halvpension
Nytårsmiddag
Halvpension betyder morgenmad og frokost eller middag i buffetrestauranten Levantera. Morgenmaden serveres kl. 07.00-11.00 frokost kl. 12.30-15.30 og middag kl. 18.00-22.30.
Eller du kan bruge din daglige halvpensionskredit på 150 AED pr. voksen (børn 6-12 år får en kredit på 85 AED) som delvis betaling af regningen (mad og drikke) på følgende restauranter:
Frokost i à la carte-restauranten Myami, internationale retter, kl. 12.00-01.00
Frokost eller middag i à la carte-restauranten Cucina, italienske retter, kl 12.30-15.30 og kl. 18.00-23.00.
Frokost eller middag i à la carte-restauranten Senor Pico, mexicanske retter, kl. 12.00-00.00
Middag i à la carte-restauranten Above Eleven, peruvianske/japanske retter, kl. 16.00-01.00 Restauranten har en aldersgrænse på 13 år.
Middag i den japanske à la carte restaurant OKKO, kl. 19.00-01.00 Restauranten har forskellige aldersgrænser i løbet af aftenen.
Middag i à la carte-restauranten Smoki Moto & Acquasale, kl. 17.00-01.00
Halvpensionsgæster kan også bruge deres kredit på tilknyttede dine around-restauranter i Dubai. Læs mere om Dine Around.
Alle à la carte-restauranter kræver bordreservation.
Vær opmærksom på
I løbet af sommeren 2024 tager deluxe-værelserne 2-3 personer, heraf 1 barn, og i vinteren 2024/2025 tager deluxe-værelserne 2-3 personer.
Faciliteter
Børnepool
Pool
Fitnessrum
Wifi på værelset
Restaurant
Bar
Beliggenhed
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Dubai Palm Jumeirah
Nær stranden, 4.1 km til centrum
Bedømmelser
9,3
/10