Angsana Corfu
Fortryllet af havet, inspireret af naturen og betaget af øens arv - velkommen til Angsana Corfu, indbegrebet af et græsk luksus-resort, hvor lokale traditioner kombineres med asiatiske påvirkninger. Alt sammen i et sofistikeret miljø, der passer til dig, hvor kun det bedste er godt nok på ferien.
Angsana Corfu er et stort og eksklusivt hotel med et stort udvalg af restauranter. Der er en luksusspa til afslappende stunder, en infinity-pool og fine, store og luksuriøse dobbeltværelser, junior-suiter og familie-værelser.
Infinitypool og privat strand
Hotellets infinity-pool vil fylde din Instagram-story med fantastiske billeder, og her er det nemt bare at slappe af og nyde udsigten fra træterrassen. Solstole, parasoller og strand- og poolhåndklæder. Hotellets spa har en indendørs pool med komfortable solstole, og der er også en juicebar, hvor du kan booste din krop med lækkerier. På hotellets private strand Emerald Beach finder du solstole, parasoller, ekstra komfortable bali-senge og en bar/snackbar.
Nyd velsmagende mad
Angsana Corfu har en buffetrestaurant, tre à la carte-restauranter, to snackbarer, to lounger og to barer. Buffetrestauranten Ruen Romsai serverer morgenmad. Butrinis à la carte-restaurant er åben fra morgen til aften, og serverer morgenmad, frokost og middag. À la carte-restauranten Koh serverer asiatisk Fusion Sushi, og à la carte-restauranten Sofrito serverer græske specialiteter fra Korfu. I de to snackbarer kan du både købe drikkevarer og lette måltider i løbet af dagen. Der er to lounger, den ene serverer luksuskaviar, vodka og gourmetmad og den anden serverer Afternoon Tea og desserter. Sunrise Poolbar ligger på en træterrasse ved poolen, og Juicebar serverer sunde frugtdrikke og er placeret ved den indendørs pool og fitnesscenteret. Dresscode - lange bukser til mænd i alle restauranter til middag. For at spise i à la carte-restauranterne kræves bordreservation.
Slap af i hotellets prisbelønnede spa
Hotellet har en smuk spa, hvor du kan slappe af og virkelig nyde din egen tid. Her tilbydes en bred vifte af behandlinger, en yogaterrasse, et veludstyret fitnessrum samt en opvarmet indendørs pool. Behandlinger mod betaling.
Øvrigt
Gratis wifi på hele hotellet. Børneklub i hotellets regi for børn i alderen 4 -11 år med engelsktalende personale. Ved ankomst/afrejse er der en stejl bakke fra/til bussen til hotellet. Ca. 2 kilometer til centrum af Benitses, og omkring 12 kilometer til Korfu by. Hotelbus til stranden en gang hver halve time.
Måltider
Indgår:
Morgenmadsbuffet
Morgenmaden serveres i buffetrestauranten Ruen Romsai kl. 07.30-11.00.
Kan tilkøbes:
Halvpension (morgenmadsbuffet og middag fra en fast menu)
Helpension (morgenmadsbuffet og frokost og middag fra en fast menu)
I både halv- og helpension kan du vælge at spise på følgende restauranter:
Morgenmadsbuffet i restauranten Ruen Romsai, kl. 07.30-11.00
Frokost og/eller middag fra fast menu i restauranten Sofrito, kl.12.30-15.30 og 19.00-22.00
Snacks i Starboard Lunch & Terrace, kl. 17.00-01.00
Snacks i Sunrise Pool Bar, kl. 12.00-18.00
Snacks i Emerald Beach Bar, kl. 12.00-18.00
Middag i à la carte-restauranten Oribu, kl. 19.00-22.00
Faciliteter
Pool
Børnepool
Fitnessrum
Wifi på værelset
Restaurant
Bar
Beliggenhed
Grækenland, Korfu, Benitses
900 m til stranden, 2.0 km til centrum
Bedømmelser
9,1
/10
Priser og certifikater
CUSTOMER CHOICE AWARD
Hotellet har fått Apollos utmerkelse basert på våre egne kunders vurderinger.