Gouvia & Kontokali er to populære områder på Korfu. Her få du en ferie med gode muligheder for at kombinere strand, shopping, forlystelser og udflugter.

Mere om rejsemålet

Gouvia

En af de mest populære byer på Korfu er Gouvia i Kommeno-bugten. Hertil rejser du, hvis du vil have et større udbud af restauranter og forlystelsesliv, da denne by er fuld af hyggelige shoppinggader, strandcaféer, barer og klubber. Vælg mellem mange restauranter; alt lige fra ægte græske taverner til asiatiske, italienske og mexicanske restauranter. Ved den store marina kan du tilmed nyde synet af de store luksusbåde, mens du sidder på en restaurant. Ved grusstranden findes både solstole, parasoller og en del vandsportsaktiviteter. Et stykke væk kan du opleve ruinerne af et venetiansk skibsvrag fra 1700-tallet.

Kontokali

Lidt udenfor Korfu by ligger den charmerende by Kontokali, forbundet med Gouvia med en kystvej. Her finder du en del restauranter, græske taverner, butikker og barer. Den fine sandstrand er perfekt for både par og børnefamilier, og her findes der også masser af vandsportsaktiviteter.

Velbesøgt strand

Den næsten 2 kilometer lange strand er livlig og velbesøgt. Her findes vandsportsaktiviteter og masser af god stemning blandt alle de farverige parasoller. Under din rejse hertil, kan vi garantere, at du kommer til at tilbringe mange skønne dage her.

Korte afstande

Gouvia & Kontokali ligger i forbindelse med hinanden, og det er nemt at komme fra by til by med bus eller taxi. Gouvia og Kontokali ligger lidt mere end 1 km fra hinanden, hvilket gør det let at gå en tur til naboøen under din ferie.

Her kan du læse mere om alle vores rejser til Korfu.