Kiani Beach Resort
Den lavvandede strand, børnepools og en stor legeplads, gør Kiani Beach Resort til den perfekte destination for børnefamilier. Det store og populære poolområde har panoramaudsigt over havet, og lige op til ligger legepladsen, som børnene elsker. Gratis wifi på hotellet.
Kiani Beach Resort er et moderne og familievenligt hotel. Hotellet består af to hoteldele, Nord- og Sydfløjen, og er delt af en trafikeret vej. Hoteldelene har hvert et stort poolområde med hver en stor pool og den ene ligger lige ved stranden. Begge poolområder har et børnebassin, og det ene har også en pool med vandrutsjebaner til de mindste børn. I Sydfløjen er der tre træningsbaner i det 50 meter lange bassin. Solsenge, parasoller og pool- og strandhåndklæder. Poolbar med lette snacks og forfriskninger ved ét poolområde. Der er også en indendørs pool på hotellet, som er opvarmet fra marts til maj og september til oktober.
Hotellet har tre restauranter og to barer. I buffetrestauranterne Symposium og Pool View Restaurant spiser du morgenmad, frokost og aftensmad. Om aftenen er à la carte-restauranten Roof Top åben og serverer flere forskellige tilberedte à la carte-menuer inspireret af det kretensiske køkken, bordreservation påkrævet (indgår ikke i All Inclusive). Passende dresscode - lange bukser til mænd på restauranter om aftenen. Beach Bar Dionysos serverer snacks og forfriskende drinks fra morgen til sen aften. Poolbaren serverer drinks i løbet af dagen.
Dags- og aftenunderholdning. International børneklub for børn 4-12 år i hotellets regi med blandt andet minidiskotek. Legerum, legeplads og store grønne områder til leg.
To fitnessrum (børn under 12 år skal være i selskab med en voksen). Sportsaktiviteter som tennis, vandpolo, dart og bordtennis, nogle mod betaling. Dampbad mod betaling. I den nye del af hotellet venter et skønt spaområde med sauna, jacuzzi og massage mod betaling. Hotellet har også en indendørs pool (for gæster over 16 år, yngre skal være i selskab med en voksen).
Gratis wifi på hele hotellet. Receptionen er placeret i Nordfløjen. Bærbare computere kan lejes. Minimarked. Ladestolpe til elbiler. Nordfløjen blev bygget i 2007 og renoveret i 2020 og Sydfløjen blev bygget i 2018. Hotellet ligger ca. 2 kilometer uden for Kalives centrum. Uden for hotellet er der et busstoppested, der tager dig til Chania by.
Hotellets ældre del er bygget i 2007 og ligger på strandsiden. Den nye del er bygget i 2018. Der findes restaurant, bar, fitnessrum og poolområde ved begge dele. En mindre vej går mellem de to hoteldele (under respektive værelsestyper specificeres hvilken del, de ligger i, men værelsestyperne i del ældre del er renoverede til samme standard som værelserne i den nye del). Afstanden til stranden er op til 250 meter afhængig af hvilken bygning man bor i, samt hvor i bygningen, værelset ligger.
Bæredygtighed
Hotellet arbejder strategisk og langsigtet med bæredygtighed ud fra de 17 globale mål for en bæredygtig udvikling. Det er certificeret i henhold til Travelife Gold og stranden ved hotellet er mærket med Det Blå Flag. Morgenmaden, der serveres på hotellet, er tildelt Greek Breakfast-udmærkningen, da hotellet fremhæver de lokale smage og produkter. Hotellet er også en del af Tripadvisors Green Leader-program, som et Platinum Level Green Leader-hotel.
Måltider
Indgår:
All Inclusive
Kan tilkøbes:
All Inclusive Ultra
All Inclusive
Morgenmadsbuffet i restauranterne Symposium og Pool View, kl. 08.00-10.30.
Frokostbuffet i restauranterne Symposium og Pool View, kl. 13.00-15.00
Middagsbuffet i restauranterne Symposium og Pool View, kl. 19.00-21.30
Varme og kolde retter, sandwiches, frugt og salat, kl. 11.00-18.00
Is i Beach Bar Dionysos, kl. 11.00-18.00
Lokale drikkevarer, øl/vin og sodavand ad libitum, kl. 11.00-23.00
Ved All Inclusive Ultra mod tillæg indgår også:
Tennis en time om dagen
Bordtennis
Dampbad en time to gange om ugen pr. person
En flaske vin og et glas importeret øl hver dag i restauranten
Ubegrænset med udvalgte drikkevarer som øl, vin, cocktails og sodavand, kl 11.00-23.00
40% rabat i restauranten Roof Top
To glas friskpresset appelsinjuice pr. dag
Espresso eller cappuccino
Hurtigere wifi
Velkomstpakke med en flaske vin, vand og frugt på værelset ved ankomst
Ændringer kan forekomme. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd. All Inclusive gælder til kl. 12.00 på afrejsedagen.
Værd at vide
Støj fra et nyt byggeri i området kan virke forstyrrende for gæster, der bor i Sydfløjen.
Vær opmærksom på
Faciliteter
Børnepool
Pool
All Inclusive tilbydes
Fitnessrum
Wifi på værelset
Restaurant
Bar
Beliggenhed
Grækenland, Kreta, Almyrida & Kalives
Nær stranden, 2.5 km til centrum
Bedømmelser
7,7
/10