Elafonissi Beach er et must, når du rejser til Kreta! Stranden ligger ca. 70 km sydvest fra Chania og er en af Kretas smukkeste strande. Elafonissi kaldes også "Den lyserøde strand", fordi skallerne fra krebs skinner lyserødt i vandkanten. Vandet er klart og lavvandet, og man kan gå ud til den lille ø der hedder Elafonissi, der også er et naturreservat. Der er mulighed for at leje solsole og købe noget let at spise i højsæsonen. Ellers er det også hyggeligt at medbringe en madpakke og slå sig ned på stranden.
Turen til Elafonissi går gennem små bjergbyer og smuk natur, så rejsen til og fra stranden er en oplevelse i sig selv. På vejen dertil besøges byen Elos, der bl.a. er kendt for sine kastanjetræer, og på vejen tilbage besøges den lille by Vlatos.
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer
Solstole og parasoller. Parasoller er kun tilgængelige på stranden i højsæsonen. En solstol koster 10 EUR og to solstole og en parasol koster 20 EUR på Elafonissi.
Øvrig information:
Udlejning af solstole og madsteder i Elafonissi er ikke altid åbent tidligt/sent på sæsonen
I byen Elos kan man evt. købe snacks og drikkevarer
I Vlatos er der mulighed for at købe snacks, is, etc.
Udflugten er med engelsktalende guide
En smuk og oplevelsesrig tur hvor du oplever det ægte gamle Kreta, som stadig findes højt oppe i bjergene.
I løbet af dagen er der flere stop i små byer, hvor den kretensiske hverdag foregår. Ved en lokal café er der mulighed for at købe traditionelle, kretensiske ostetærter med honning og ved Braoudakis venter en gennemgang af, hvordan de producerer den gode kretensiske vin og raki. Også Jomfru Maria-kirken, som i dag er en del af et lukket kloster, står på dagens skema. Kirken er fra 1100-tallet og er dekoreret med smukke vægmalerier. Turen fortsætter med et stop ved Kretas største sø, gamle venetianske bygninger, smuk romersk mosaik fra antikkens tid og en lokal vinproducent.
Ikke inkluderet:
Frokost, snacks/smagsprøver og drikkevarer
Tag med på en 8 km lang vandring gennem den smukke Imbros-kløft, der er Kretas mest populære kløft efter storesøsteren Samaria, og som løber parallelt med Imbros. Under 2. Verdenskrig blev kløften anvendt som evakueringsrute for tusindvis af britiske soldater, der var på vej til Egypten.
Vandringen går bl.a. gennem Imbros-kløftens smalleste del, som er mindre end 2 meter bred, og hvor væggene er 300 meter høje. Vel fremme i byen Komitades, er der en bustur til Frangokastello, der er et flot venetiansk fort beliggende ved en lækker strand, hvor det er muligt at tage en svømmetur.
Ikke inkluderet:
Frokost og drikkevarer.
Entre til kløften. Entré til kløften koster 3 EUR for voksne. Gratis for børn og unge under 8 år.
Øvrig information:
Vandrevenlige sko kræves til udflugten.
Medbring badetøj
En af de mest populære måder at udforske Kretas fantastiske natur er via vandring, og på denne udflugt udforskes Kretas mest kendte kløft - Samariakløften.
Turen i Samaria-kløften starter omkring 1.250 meter over havets overflade og slutter ved strandene nede ved Det Libyske Hav på Kretas sydkyst. Med lidt held kan du endda se den udryddelsestruede Kri Kri-ged.
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer
Entré til kløften samt bådbillet betales direkte til rejselederen.
Øvrig information:
Vandrevenlige sko kræves
Vandringen kræver også god fysik
Entreprisen er 5 EUR for voksne og gratis for børn under 11 år
Bådbilletten til Sfakia koster 13 EUR for voksne og 6,50 EUR for børn under 12 år
Knossos er Kretas mest berømte seværdighed, der byder på en rejse gennem tid og sted, tilbage til den tid, hvor minoerne levede på øen. Det var her, Europas første højkultur opstod, og hovedsædet var paladset Knossos uden for Heraklion. Oplev det imponerende palads, mens guiden fortæller om den berømte tronsal, verdens første toilet med vand og nogle af teorierne for, hvorfor denne sagnomspundne kultur pludselig forsvandt omkring 1450 f.Kr. Dagens sidste stop er i Kretas hovedstad Heraklion, hvor der er tid til frokost og shopping.
Ikke inkluderet:
Frokost og drikkevarer
Entré til Knossospaladset og det arkæologiske museum
Øvrig information:
Entré til Knossospaladset samt det arkæologiske museum er 20 EUR for voksne og børn under 18 år har gratis entré. Personer over 65 år får rabat på entréen til paladset mod forevisning af legitimation.
Denne bådtur byder på fantastiske oplevelser, hvor vi blandt andet besøger den smukke Baloslagune. Engang var det her, prins Charles og Diana stoppede på deres bryllupsrejse, og vi vil også stoppe og svømme her i et par timer.
Båden sætter derefter kurs mod klippeøen Gramvousa. Vandreturen op til Fort Gramvousa er stejl og nogle gange ret stenet. Vel fremme er der mulighed for at besøge den gamle venetianske fæstning, som ligger i 137 meters højde og byder på en fantastisk udsigt. Inden vi vender hjem igen, venter en velfortjent dukkert i havet!
Ikke inkluderet:
Mad, drikkevarer, solstole, parasoller
Øvrig information:
Vandrevenlige sko kræves til udflugten
1 EUR pr. person i gebyr samles ind på bussen til naturbeskyttelsesforeningen Gramvousa
Oplev den smukke strand Elafonissi om aftenen. På vejen til stranden kører bussem gennem små landsbyer, inden det er tid til første stop i byen Vlatos. Her er husene omgivet af bjergskråninger fyldt med oliventræer, kastanjetræer og frodig vegetation. Her er der mulighed for at købe en græsk kop kaffe eller en frappé i den lille lokale café. Udflugten fortsætter mod syd via byen Elos mod stranden Elafonissi.
Elafonissi, som blandt andet kaldes både "Kretas svar på Maldiverne" og "den lyserøde strand", er en fantastisk strand, der har et smukt lyserødt skær pga. de rosaskinnende skaller fra krebs, der ligger i vandkanten. Her er et stop på ca. 2,5 time, inden turen får tilbage til hotellet. På vejen tilbage er der stop i Amygdalokefalo, hvor du kan nyde Kretas smukkeste solnedgang. Her er der også mulighed for at spise aftensmad på en taverne.
Ikke inkluderet:
Mad, drikkevarer, solstole samt parasoller. To solstole og en parasol koster 9 EUR på Elafonissi (er kun på stranden i højsæsonen).