Ønsker du en afslappende ferie med sol og badning på en af Palma-bugtens bedste strande, skal du tage til Playa de Palma. Det populære feriested ligger ikke langt fra indkøbsmuligheder og byens liv i Palma, og er et godt udgangspunkt for en udflugter på egen hånd.

Mere om rejsemålet

Den bedste strand i Palma-bugten

Charmerende og populære Ca'n Pastilla langs Playa de Palma, siges at have den bedste sandstrand i hele Palmabugten, og ligger kun 10 km øst for Palma by. Her kan du sidde på en restaurant ved den hyggelige havn eller på strandpromenaden og nyde udsigten over Middelhavet. Atmosfæren er rolig og afslappende, men der er også gang i nattelivet. Hvis du vil opleve storbyens puls, ligger Palma mindre end en halv time derfra i bil. Lej gerne en cykel og cykl langs stranden, fra S'Arenal til Ca'n Pastilla og ind til byen Palma er der gode cykelstier.

Strandbarer og fiskerestauranter

På den anden side af havnen ligger Cala Estancia med trendy strandbarer langs Puro Beach. På kysten halvvejs mod Palma finder du Ciudad Jardin, som er kendt for de gode fiskerestauranter. Her er der stille og roligt. Der findes et par strandcaféer, men det meste af forlystelseslivet foregår på hotellerne. Hvis du vil, er det muligt at gå til Palma herfra.

Oplev øen på egen hånd

Playa de Palma er et godt udgangspunkt for dig, som vil udforske Mallorca på egen hånd. Med Palma lige rundt om hjørnet, ligger oplevelserne i kø. Du kan også leje bil og køre rundt blandt de forskellige byer og seværdigheder. Hvor mon dit favoritsted er?

Her kan du læse mere om alle vores feriebyer på Mallorca.