Playa de Palma
En skøn udflugt for dem, der ønsker at lære byen Palma at kende!
Bustur i en bus med aircondition til Palma med en guidet bustur i den gamle bydel. Guiden viser og fortæller om skjulte symboler på de mest berømte steder i Palma, og du kan tage Instagram-venlige billeder af byen fra Bellver slottet.
Du kan også vælge at tage med på en guidet gåtur gennem den gamle bydel, hvor der også er guidet visning af katedralen La Seu.
Der vil være tid til oplevelser på egen hånd til fx shopping, restaurantbesøg eller Miró-museet for den kunst- og kulturinteresserede.
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer
Øvrig information:
Den guidede tur er på engelsk.
Udflugten er et herligt mix af shopping, sol & bad og sightseeing.
Markedet i Sineu, et af de ældste på Mallorca, ligger midt på øen og er kendt for at kombinere gamle traditioner med mere moderne produkter – her findes det meste!
Efter shopping på markedet går turen videre til Mallorcas nordligste punkt – den smukke Formentorhalvø. Båd fra Puerto Pollensa til Formentor Beach med tid til sol og bad. Stranden anses for at være en af de bedste og smukkeste på hele Mallorca. Her ligger det berømte Hotel Formentor, som slog dørene op i 1929. Dagen afsluttes med en tur med smukke udsigter fra Formentor til Puerto Pollensa med fotostop ved udsigtsstedet Colomer.
Ikke inkluderet:
Mad og drikke.
Halvdagsudflugt til nogle af Mallorcas bedste seværdigheder!
I Porto Cristo på det østlige Mallorca ligger de mægtige drypstenshuler, Cuevas de Drach. Dragegrotterne, som de også kaldes, er ca. 1,7 kilometer dybe og består egentlig af fire grotter, der er sammenlænkede og fulde af stalagmitter og stalaktitter. Sammen rummer de 14 forskellige sale og seks forskellige underjordiske søer. Martelsøen, som anses for at være en af de største af sin slags, er helt unik. Her fremføres klassisk musik for de besøgende, blandt andet Chopin. Grotterne har en høj luftfugtighed og er ca. 21 grader varme.
Efter besøget i grotterne er der et kortere stop i fiskerbyen Porto Cristo, der er kendt for smukke perler. Der er besøg på en af perlefabrikkerne, inden turen går tilbage til hotellet.
Ikke inkluderet:
Mad og drikke
Oplev Mallorcas vestkyst med smukke bjerge og et frodigt landskab på denne heldagsudflugt for hele familien.
Oplev det smukke landskab og Tramontana-bjergkæden, som er på UNESCO's verdensarvsliste. Turen går fra Palma til Sóller og videre til den romantiske badeby Puerto de Sóller. Efterfølgende er der båd til Sa Calobra. Her er der tid på egen hånd til bl.a. at besøge Torrent de Pareis. Dagen afsluttes med bus langs smalle bjergveje gennem Mallorcas frodige landskab. Byerne Lluc, Caimari, Selva og Inca passeres langs vejen.
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer
Øvrigt:
Ruten kan nogle gange være i omvendt rækkefølge
Heldagsudflugt for hele familien.
Dagen starter med bus fra Palma. Ledsaget af en guide fortsætter turen ad snoede bjergveje gennem Mallorcas frodige landskab. Oplev den fantastiske udsigt fra udsigtspunktet Son Marroig, hvor der er en fantastisk udsigt over kysten og Sa Foradada. Der er et stop i bjerglandsbyen Valldemossa, hvor gaderne er smalle og snoede, de lyse stenhuse utroligt søde og udsigten betagende! Videre til Puerto de Sóller, hvor der er tid på egen hånd, inden turen går tilbage til Palma.
Indgår ikke i prisen:
Mad og drikke.
Øvrigt:
Engelsktalende guide