Leros er en lille, pittoresk og smuk ø, som byder dig velkommen i frodige omgivelser. Her venter høje klipper, mange små bugter og hyggelige byer. Leros er et paradis for dig, som søger det ægte Grækenland.

Mere om rejsemålet

Leros byder på ro i sindet, her får du en skøn og afslappende ferie. På østsiden finder du Alinda, hvor øens mest populære lavvandede strand ligger. Vandet er krystalklart og ved stranden finder du nogle taverner, caféer og barer.

Der er også butikker og minimarkeder i byen. Den gæstfrie lokalbefolkning tager imod dig med åbne arme og får dig straks til at føle dig hjemme. Som de lokale siger: "Når du først har lært Leros at kende, vil du aldrig glemme øen".

Urørte omgivelser på Leros

Unikke Leros ligger fint i Det Ægæiske Hav, lige ud for den tyrkiske kyst. Øen er relativt uberørt og har givet turismen mulighed for at accelerere langsomt. Det er ikke svært at forelske sig i Grækenland, hvilket naturligvis har gjort landet til et af vor tids mest populære feriedestinationer. På Leros har turismen til gengæld aldrig været en væsentlig indtægtskilde, hvilket i dag gør Leros til det uberørte ferieparadis, som nogle af de lidt større øer var for omkring 30 år siden. Det ægte Grækenland venter på Leros.

Leros' strande

Længes du efter fred og ro, skal du selvfølgelig besøge en af Leros mange fantastiske strande. Når du først er ankommet, er vi sikre på, at du hurtigt finder dine egne favoritter, men hvis vi skal give et lille tip, er Gouna-bugten et must for strandelskeren. Bugten er fyldt med vidunderlige strande, hvis lave vand er perfekt til familier med børn.

En anden favorit er den smukke Alinda Beach, som er lavvandet og en af de mest populære strande på Leros. Rundt om øen er der også mange små bugter, som kan besøges på en hyggelig cykeludflugt med picnickurven eller en familiedag med lejebilen.

Maden på Leros

Er du en, der godt kan lide at smage dig igennem det lokale køkken, bliver du meget glad – her venter en masse god mad. Befolkningen på Leros er med rette stolte af deres mad og kan ikke lide at gå på kompromis med familieopskrifter. I Agia Marina og Platanos venter der et rigt udvalg af taverner, restauranter og caféer, så du vil helt sikkert have masser af mulighed for at smage veltilberedte delikatesser fra det græske køkken.

Agia Marina og Platanos

I Agia Marina og Platanos er der det meste, du har brug for på din ferie; hyggelige butikker, hæveautomat og posthus til dig, der gerne sender postkort med Leros-motiver hjem til dine venner. I Platanos' gamle bydel kan du gå en hyggelig tur blandt charmerende, smalle gader og smuk arkitektur. Oplev det pulserende liv på Platanos-torvet med en kold frappe eller besøg det lokale fiskemarked nede ved havnen. Men øens største attraktion er naturligvis Castro-slottet, der glimter smukt over byen Platanos by.

Lej en bil på Leros

Du kommer nemt rundt ved at leje en bil, scooter eller cykel. På den måde kan du opleve Leros' fantastiske kulturskatte, frodige natur og det klare vand i de mange badebugter i dit eget tempo.

Kombiner flere destinationer

Benyt muligheden for at kombinere Leros med Kos.

Information vedr. transfer

Glem ikke at læse mere om transfer til/fra Leros, inden du booker din rejse.